Nislevgård Efterskoles regler

Skoleråd:

Består af alle, der bor eller er ansat på efterskolen.

Skolerådet kan i fællestimer/fællesmøder træffe beslutninger vedr. efterskolens hverdag. Forstander og / eller pædagogisk råd har vetoret.

 

Værelserne:
Værelserne er fuldt møblerede – derfor må der ikke medbringes private møbler!

Eleverne er ansvarlige for de ting, de får overladt.
 Ødelagte ting skal således erstattes af eleven/dennes forældre.
 Nøgler til de enkelte værelser/skabe sidder i skabet ved ankomsten.
 Hvis eleven mister sin nøgle, skal eleven indbetale
250 kr. for at få en ny.

 

Computere:

Dersom eleven låner en bærbar computer, er han / hun ansvarlig for, at den afleveres i samme stand, som den er modtaget.

 

Penge/værdigenstande:

Eleven er selv ansvarlig for sine penge og sine værdigenstande.

 

Fællesrum / undervisningslokaler:


Alle er ansvarlige for, at lokalerne holdes i orden. Oprydning finder sted, inden lokalerne forlades.

kl. 22.00 skal eleverne være på egne værelser.
Kl. 22.45 skal lyset være slukket, og der skal være ro.

 

Elever på lærerværelset:

Eleverne må være på lærerværelset efter kl. 19.30.

 

Øl / spiritus / narkotika:

Øl, vin, spiritus, narkotika og snifning er forbudt på skolens område og medfører øjeblikkelig bortvisning. Elever, der vender påvirkede tilbage til skolen, bortvises øjeblikkeligt. Bortvisningen er permanent.

Vi vil et passende antal gange i løbet af skoleåret få uanmeldt besøg af en hundepatrulje med en narkohund. Ligeledes kan vi, ved mistanke om at en elev er påvirket, få vedkommende testet på misbrugscentret i Odense. Hvis der påvises at en elev er påvirket, medfører det bortvisning.

 

Sex:

Sex er ikke tilladt på skolen.

 

Adfærd:

Vi forventer, at du har en positiv indstilling til skolen, at du er en god kammerat, at du er hensynsfuld og hjælpsom, og at du medvirker til at alle har det trygt og godt på Nislevgård.

Slagsmål og mobning kan medføre øjeblikkelig bortvisning, som kan blive permanent.

 

Mobiltelefon:

Mobiler må bruges i fritiden. Vi beder om, at mobilen ikke bruges efter kl. 22.00

 

Gæster:

Gæster må komme på besøg i tidsrummet 19.30 -21.30 efter aftale med vagtbærende lærer. Besøgene melder sig hos den vagtlæreren, når de kommer og giver besked, når de går. I weekender må eleven have besøg af forældre, bedsteforældre og evt. søskende.

 

Forlade efterskolen om aftenen:

Efterskolen må ikke forlades uden aftale med efterskolens personale. I forbindelse med indgåelse af en sådan aftale skal eleven oplyse sted og hjemkomsttidspunkt. Ved hjemkomst melder eleven sig hos vagtbærende lærer.

 

Lektietid:

Kl. 18.30-19.30 er der lektietid, og alle elever skal være på eget værelse. Vagtlærerne kommer rundt og hjælper med lektierne.

 

Weekender:

Efterskolen er åben i alle weekender skoleåret igennem. Eleven skal være tilbage på efterskolen søndag mellem kl. 19.00 og kl. 21.45.

Bliver eleven syg i weekenden skal forældrene ringe besked til skolen søndag aften mellem kl. 19.00 og kl. 20.00 .
Ring venligst på telefonnummer: 64 82 12 64 eller 21 67 88 64.

 

Ferier:

Efterskolen er lukket i alle ferier.

 

Sygdom, uheld:

Meldes til kontoret eller vagtbærende lærer ved morgenmaden.


Midlertidig afbrydelse af efterskoleopholdet:
Ifølge Efterskoleloven har vi pligt til at udmelde eleven ved midlertidig afbrydelse af skoleopholdet f.eks i forbindelse med privat ferierejse. Da dette er forbundet med økonomisk tab, ser vi os nødsaget til at opkræve 3500 kr. pr. påbegyndt uge for en sådan fritagelse. 

Tilsyn:

Der er altid tilsynspersonale på efterskolen. Deres anvisninger skal selvfølgeligt følges.

 

Med en kammerat hjem:

Det er tilladt at tage en kammerat med hjem, hvis der gives tilsagn fra begge elevers forældre.

 

Måltider:

Der er mødepligt til alle måltider.


Rygning:

Nislevgård Efterskole er en røgfri efterskole.

Klik på billedet og se fotos fra vores 

Ski-Lejrskole

Skibillede fra trysil

Hvert år tager vi på ski-lejrskole. Det plejer at være nogle helt fantastiske dage med skiundervisning, masser af kammeratskab, frisk luft og flot natur. Efterskole for ordblinde

Bliv medlem af SKOLENS

Facebook side


På vores Facebook-side kan du læse, hvad andre elever synes om Nislevgård, og få dit helt eget indtryk af efterskolen, som særligt er for ordblinde.