|
Nu læser de frivilligt
|
|
Specialundervisning og lektiehjælp var der ikke meget af i folkeskolen. Men der var drilleri og efterhånden blev det uoverkommeligt at komme ordentlig i gang med læsebogen.
Sådan oplever mange elever med læsebesvær og ordblindhed deres almindelige skolegang. 15 årige Kasper Jensen fra Odense og 16 årige Mette Andersen fra Ringsted genkender til fulde dette billede. De går i øjeblikket på henholdsvis andet og første år på Nislevgård Efterskole på Nordfyn, hvor man har specialiseret sig i undervisning af ordblinde og andre med læsebesvær.
Mette Andersen ønsker at få det sidste tryk på læsningen, da hun har svært ved at forstå indholdet i teksterne, mens Kasper Jensen i højere grad betegner sig selv som ordblind. |
»I folkeskolen var der en tendens til at de dårligste læsere blev glemt. De seneste år sad jeg altid bag i klassen, og lærerne sagde som regel ikke noget til at jeg lavede alt muligt andet end det jeg skulle. Når jeg forsøgte at lave mine lektier blev jeg sur, for jeg kunne jo ikke finde ud af det, og der var ikke megen hjælp at hente.« Ordene kommer fra Mette Andersen. Kasper Jensen fik specialundervisning på en læseklinik, men følte ikke rigtig det flyttede nok på læsningen. Han oplevede desuden at de øvrige fag også blev sværere at klare. I engelsk gik det sådan at han ofte slet ikke deltog i timerne.
Ingen af de to elever blev direkte moppet med deres manglende læseevner.
Men smådrilleri i ny og næ, og en enkelt utålmodig kommentar fra kammeraterne hændte. Og det kunne tære på energien og lysten til at deltage i undervisningen.
Fri læsning
|
»Her på efterskolen er det ikke flovt ikke at kunne læse, for alle 78 elever har et eller andet problem omkring læsningen. Vi læser meget forskelligt, men der er en forståelse for at andre har problemer. Det betyder blandt andet at man nemt kan bede en kammerat om hjælp, « forklarer Kasper Jensen.
Mette Andersen ser en anden stor fordel i at der altid er hjælp at hente til lektierne:
»Vi har en time til lektier hver aften, og der er altid to lærere som går rundt for at hjælp. Man er altså ikke overladt til sig selv, men kan få den hjælp der gør det muligt at komme videre.« |
|
Begge elever har oplevet at de nu læser meget mere og bedre end før. Tidligere kunne de ikke finde på at tage en bog eller en avis frem i fritiden. Det sker nu.
For det første forventes det på skolen at alle elever bruger en halv time hver eftermiddag på fri læsning. Det kan være alt lige fra bøger over blade til et brev fra moster Anna. Det vigtigste er at der læses.
Kasper Jensen fortæller bl.a. at han slet ikke kunne læse underteksterne på tv, da han kom til Nislevgård for halvandet år siden. Nu kan han klare de fleste ord.
Og Mette Andersen er blevet fanget så meget af bogstaverne, at hun også kan finde på at tage en bog med hjem på weekend. Tidligere var fritiden bogløs.
Løb og læs
|
|
Men al undervisning har ikke fokus på læsningen. Ti timer dansk om ugen på små hold er ganske vist noget mere end der tilbydes i folkeskolen, men Nislevgård Efterskole gør også en del ud af at engagere eleverne så de bliver interesserede i at læse. Hver morgen indledes f.eks. med en radioavis. Det betyder bl.a. at eleverne i højere grad bliver i stand til at forstå hvad de læser i bøger og aviser.
Mens mange ordblindeefterskoler tilbyder en række værkstedsfag, så har Nislevgård Efterskole valgt en profil med idræt, løb og kreative aktiviteter som er med til at give eleverne succesoplevelser. |
Alle elever er f.eks. med på den ugentlige løbetur på 4,5 kilometer. Det var med betænkelighed Kasper Jensen så frem til det, da han startede på skolen. Han fandt sig dog hurtigt godt tilpas i løbeskoene, og meldte sig til valgholdet i maratonløb. Indtil videre er det blevet til to gennemførte maratonløb, og det tredje venter forude.
»Det gør ondt de første par dage efter sådan et løb, men der er en stor tilfredsstillelse i at gennemføre en maraton.I hverdagen giver løbetræningen meget mere ro i kroppen. Tidligere havde jeg svært ved at sætte mig stille ned, det kan jeg bedre nu,« forklarer Kasper Jensen.
Både Mette og Kasper har øget deres læsefærdigheder, men de har også fået en afklaring af hvilke uddannelser og jobs de kan klare, når de efter et år mere på henholdsvis en folkeskole og en ny efterskole, skal vælge uddannelsesretning. Mette vil i lære som salgsassistent i en tøjbutik og føler sig helt parat til at følge den undervisning på handelsskolen som følger med. Kasper vil på teknisk skole for at blive tømrer. •
Kilde: Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Torben Elsig-Pedersen.
Foto: Niels Nyholm
|
Nu Læser de igen! 
