Bus til og fra skolen

Hver fredag eftermiddag, når klokkem er 14.30, holder en bus klar i skolens gårdsplads.
Bussen kører de elever, der ønsker det, ind til Odense Banegård, hvorfra eleverne har mulighed for at tage tog og bus rundt i landet.
Turen fra Otterup til Odense koster i skrivende stund (maj 2016) 20 kr. pr. næse og afregnes med chaufføren.
Søndag aften kl. 20.30 kører samme bus den modsatte vej fra Odense Banegård til Nislevgård Efterskole, hvor eleverne sættes af.

I forbindelse med bliveweekender, forlængede weekender eller andre anderledes uger orienteres eleverne om, hvordan bussen kører.

Passer tiderne dårligt, kører Fynbus rute 140/141 turen fra Odense Banegård til Otterup og modsat 1-2 gange i timen.
Tager eleverne Fynbus, kan de med fordel bede chaufføren sætte dem af ved Netto i Otterup.
Derfra er der ca. 500 meter til skolen.